Velkommen til Ukukus.dk. Bag disse sider står Bo Hansen og brødrene Ole og Jes Michaelsen. Vores første friluftsoplevelse sammen, var i sommeren 1998 på en vandretur fra Nikkolaukta ved Kiruna til Narvik. Siden har vi været på adskillige ture. Indenfor de sidste par år har vi udviklet os i lidt forskellige retninger, således at der, udover vandring og bjergbestigning, nu også er interesse for, og viden om, sejlsport og dykning (Ole), roning (Bo) og kajakroning (Jes).

Vi er eksperter i at planlægge ture uden at holde planlægningsmøder. Erfaringerne viser, at man sagtens kan planlægge en lang tur selvom den ene sidder i Bolivia, den anden i Japan og den tredje i Danmark.

Visionen bag Ukukus.dk er enkel; ture skal helst laves alpine style, dvs. uden brug af bærere, hytter, depoter, fixreb, ilt, helikoptere og hvad man ellers kan komme i tanker om af utøj og dårlig stil. På turene efterlader vi sjældent andet end fodspor. Vi planlægger vores ture fra bunden, med alt hvad det indebærer.

På Ukukus.dk har vi samlet oplysninger om de steder vi har vandret. Her findes artikler, kort- og litteraturreferencer, billeder osv fra Skandinavien, Rusland, Alperne, Marokko og Sydamerika, og der tilføjes løbende nyt stof. Endvidere findes enkelte anmeldelser af litteratur, udstyr og andet som vi synes kræver lidt omtale.

Kig dig omkring, bliv klogere, lad dig inspirere - og skynd dig så ud i naturen og skab dit eget eventyr!

Nikolaj and Jes at the summit of Trolltinden (2.018 amsl)
Nikolaj and Jes at the summit of Trolltinden (2.018 amsl)
Get Firefox!
Valid CSS! Valid XHTML 1.0!
webmail webcalendar admin rss © 2000-2006 by 2hansen